Privatlivspolitik
Hos Vital Beats ApS (”Vital Beats”/”vi”/”os”/”vores”) prioriterer vi datasikkerhed og fortrolighed højt.
Denne persondatapolitik gælder for vores app benævnt, “Vital Beats” eller ”Appen”, og fastlægger retningslinjer for Vital Beats’ måde at behandle dine personoplysninger på og giver dig de oplysninger, som du har krav på at modtage i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning.
Appen er medicinsk udstyr, der stilles til rådighed via Appen, og som leveres af Vital Beats. Appen er udviklet til brug for behandling af hjertepatienter, der har pacemaker.
Appen er CE-mærket. Før du bruger Appen, skal du læse denne privatlivspolitik (sammen med brugervilkårene).
Dataansvarlig og kontaktoplysninger
Dataansvarlig for dine personoplysninger er:
Vital Beats ApS
Adresse: Store Strandstræde 19B 1., DK-1434 København, Danmark
CVR: 36080124
E-mail: [email protected]
Tlf.: +45 31 15 17 17
DPO: Jonas Moll
Typer af personoplysninger
De kategorier af personoplysninger, som vi indsamler, kan omfatte følgende:
Oplysninger om dit helbred (f.eks. medicin, hjerterytme, data fra dit implantat, sygdomshistorik og diagnoser).
Dit CPR-nummer.
Dit navn.
Din e-mailadresse.
Dit telefonnummer.
Din adresse.
Dit profilbillede i Appen.
Din fødselsdato.
Dit køn.
Alder.
Vægt.
Højde.
Din IP-adresse.
Din MAC-adresse.
Kommunikation med dig.
Dit brugernavn.
Dit kodeord og pinkode til Appen.
Oplysninger om dine pårørende.
Indsamling af dine personoplysninger sker i ét eller flere af nedenstående tilfælde:
Når du downloader Appen.
Når du anvender Appen.
Når du kontakter os via vores support.
Henvendelser til os pr. e-mail, telefon eller med almindeligt brev.
Fra det eller de hospitaler, hvor du modtager behandling. Dette sker kun med indhentelse af dit forudgående samtykke.
Fra producenten af din pacemaker.
Anvendelse af personoplysninger
De kategorier af personoplysninger, som vi indsamler, kan omfatte følgende:
For at optimere din behandling.
For at skabe nemmere og mere effektiv kommunikation mellem dig og det eller de hospitaler, hvor du modtager behandling.
For at udvikle vores produkter og tjenester.
For at indgå en kontrakt med dig om brug af Appen.
For at oprette en profil.
Videregivelse til det eller de hospitaler, hvor du modtager behandling med henblik på et mere effektivt og optimalt grundlag for at træffe kliniske beslutninger vedrørende din behandling.
Avanceret dataanalyse med henblik på at forbedre din og andre patienters behandling. Support og generel kommunikation.
Opfyldelse af krav i henhold til gældende lovgivning, herunder særligt lov om medicinsk udstyr. For at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Udsendelse af servicemeddelelser og kontakt med henblik på deltagelse i mulige fremtidige studier. Anonymisering af data og videregivelse af anonymiseret data.
Håndhævelse af Vital Beats’ brugervilkår.
Grundlag for behandling af dine personoplysninger
Vores juridiske grundlag for behandlingen af dine personoplysninger til ovenstående formål er følgende:
For at kunne indgå en kontrakt med dig, herunder oprette en profil via Appen, med anvendelse af dine almindelige personoplysninger (databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (b)).
Behandling af dine helbredsoplysninger, herunder for at kunne give dig behandling via Appen og videregive oplysninger til det eller de hospitaler, hvor du modtager behandling, sker med hjemmel i databeskyttelseslovens § 7, stk. 3 jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9 (2) (h) og databeskyttelsesforordningen artikel 6 (1) (e), hvorefter behandling af helbredsoplysninger kan ske, hvis behandling er nødvendig med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse.
Behandling af dit CPR-nummer, herunder for at kunne give dig behandling via Appen, sker med hjemmel i databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 4 jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9 (2) (h), hvorefter behandling af helbredsoplysninger kan ske, hvis behandling er nødvendig med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse.
Samtykke til at kunne sende dig servicemeddelelser via Appen, rette henvendelse til dig med henblik på fremtidige mulige studier og for at kunne udvikle vores produkter og services, på baggrund af behandling af dine helbredsoplysninger og almindelige personoplysninger (databeskyttelsesforordningens artikel 9 (2) (a)) og databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (a)).
Legitim interesse i at kunne fastlægge, forsvare og gøre retskrav gældende. (databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (f) og databeskyttelsesforordningens artikel 9 (2) (f)).
Legitim interesse i at kunne håndhæve vores brugervilkår (databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (f)).
Legitim interesse i at kunne udøve support og besvare dine henvendelser (databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (f)).
Vores retlige forpligtelser som dataansvarlig, herunder for at overholde lovgivning om brug af medicinsk udstyr (databeskyttelseslovens § 7, stk. 3 jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9 (1)(i) og databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (c)).
Videregivelse til andre dataansvarlige og overdragelse til databehandlere
For at opfylde ovenstående formål kan vi give adgang til dine personoplysninger for tredjeparter, der på baggrund af et kontraktuelt forhold med Vital Beats leverer relevante ydelser. Det kan fx være IT- leverandører, forskere og studerende i forskningssamarbejder. Sådanne serviceleverandører vil kun behandle personoplysninger i overensstemmelse med vores instruktioner i henhold til indgåede databehandleraftaler.
Dine personoplysninger videregives til det eller de hospitaler, hvor du modtager din behandling. Dine personoplysninger videregives som udgangspunkt ikke herudover til en tredjepart uden dit samtykke. Det kan dog under visse omstændigheder og i henhold til lovgivningen være nødvendigt at videregive dine personoplysninger til:
Politiet
Advokater
Revisorer
Domstole
Offentlige myndigheder
Dine personoplysninger overføres ikke til dataansvarlige eller databehandlere, der er lokaliseret i lande uden for EU/EØS.
Sletning af personoplysninger
Vi sletter dine personoplysninger, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til at opfylde et eller flere af de formål, som fremgår ovenfor. Særlige lovregler, herunder i forældelsesloven, bogføringsloven og lov om medicinsk udstyr, kan dog give os pligt eller ret til at opbevare dem i længere tid. Vi sletter som udgangspunkt dine personoplysninger hurtigst muligt, men dog senest 5 år efter, at du har slettet Appen eller senest 5 år efter tidspunktet, hvor samarbejdet med det eller de hospitaler, hvor du modtager behandling, ophører. Oplysningerne kan også behandles og opbevares længere tid, hvis de er anonymiseret.
Sikkerhed
Vi har implementeret sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at vores interne procedurer lever op til de fastlagte sikkerhedsstandarder og gældende lovkrav. Vi forsøger på bedst mulig vis at beskytte kvaliteten og integriteten af dine personoplysninger. Vi har interne regler om informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine persondata mod at blive tilintetgjort, gå tabt, blive ændret, mod uautoriseret offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem. Appen er underlagt den nødvendige kryptering. Dine oplysninger kan tilgås med dit bruger-id og din adgangskode.
Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig
Du har ret til at gøre indsigelse mod vores indsamling og videre behandling af dine personoplysninger
Du har ret til berigtigelse og sletning af dine personoplysninger, dog med visse lovbestemte undtagelser, herunder bogføringsloven og forældelsesloven
Du har ret til at anmode os om begrænsning af dine personoplysninger
Under visse omstændigheder kan du også anmode om at modtage en kopi af dine personoplysninger samt om transmission af dine personoplysninger til en anden dataansvarlig (dataportabilitet)
Du kan til enhver tid tilbagekalde eventuelle samtykker, som du måtte have afgivet. Vi vil herefter slette dine oplysninger, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på andet grundlag. Vær dog opmærksom på at tilbagekaldelse af samtykke vil medføre, at vi ikke længere kan tilbyde dig Appens ydelser, da samtykke til behandling af dine helbredsoplysninger er en nødvendig forudsætning herfor.
Spørgsmål og klage
Hvis du har spørgsmål til denne persondatapolitik eller hvis du ønsker at klage over den måde vi behandler dine personoplysninger på, er du velkommen til at kontakte os:
Telefon: +45 31 15 17 17
E-mail: [email protected]
DPO: Jonas Moll
Hvis din klage ikke bliver løst af os og du vil gå videre med sagen, kan du klage til Datatilsynet. Kontaktoplysninger for Datatilsynet kan du finde her.
Ændringer af persondatapolitikken
Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer af denne persondatapolitik. Ved ændringer vil datoen øverst i persondatapolitikken blive ændret. Den, til enhver tid, gældende persondatapolitik vil være tilgængelig via Appen og på vores hjemmeside. Ved væsentlige ændringer vil du modtage meddelelse herom via e-mail eller via Appen.
Brugervilkår
Vital Beats (“appen”) er en sundhedsapp, som udbydes og leveres af Vital Beats ApS.
Disse vilkår (”Brugervilkår”) gælder for brugen af Vital Beats og regulerer forholdet mellem dig og Vital Beats.
Når du installerer eller benytter dig af appen, bekræfter du, at du har læst, forstået og accepteret Brugervilkårene. Vital Beats opfordrer dig til at læse disse Brugervilkår omhyggeligt, før du accepterer dem og gør brug af appen.
Hvis du ikke længere kan acceptere Brugervilkårene, skal du straks ophøre med at bruge appen.
Appen skal på ingen måde anses for eller bruges som erstatning for professionel lægefaglig rådgivning, vejledning og behandling. Appen er alene et supplement til din allerede eksisterende behandling.
Vital Beats
Appen gør det muligt at udnytte de biomedicinske målinger fra pacemakere, herunder IPGs, ICDs, CRT-Ds, CRT-Ps ILRs, patientdata fra den medicinske journal samt patientens egen viden om sin tilstand til at forbedre behandlingen af hjertelidelser.
Formålet med appen er med andre ord at forbedre kommunikationen mellem dig som hjertepatient på den ene side og hospitalet på den anden side, det vil sige, at du får mulighed for at fortælle hospitalet, hvordan du har det, og pacemakeren får mulighed for at give dig instrukser, hvis den opdager eller forudser en forværring i din tilstand.
Appen har ikke til formål at fremme ordinering, udlevering, salg eller brug af konkrete lægemidler, medicinsk udstyr eller behandlingsmåder, men er som nævnt alene et supplement til din allerede eksisterende behandling.
Forudsætninger for brug af appen
Korrekt og fejlfri anvendelse af appen kan være forbundet med specifikke minimums- og kompatibilitetskrav til din mobile enhed. Det er dit ansvar, at sådanne krav er opfyldte. Appen stilles til rådighed for dig, som appen er og forefindes, og du har alene ret til at bruge appen på dette grundlag.
Inden du kan bruge appen, skal du oprette dig som bruger ved at følge anvisningerne i appen.
Du har pligt til at sikre, at de oplysninger, du giver, er korrekte og til enhver tid opdaterede. Det gælder fx adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Det er således dit ansvar, at oplysninger er korrekte.
Din Vital Beats bruger er personlig og må kun bruges af dig eller din værge. Du må ikke oplyse dine koder til andre eller opbevare dem på din mobile enhed. En tredjemand, fx dine pårørende, må alene anvende din Vital Beats bruger med dit samtykke.
Licens til Vital Beats
Du får en ikke-eksklusiv og ikke-overdragelig licens til at bruge appen som forudsat i disse Brugervilkår på enhver smartphone eller tablet (iOS eller Android), som du ejer eller kontrollerer. Du må ikke anvende appen erhvervsmæssigt.
Du må ikke distribuere, udleje, udlåne, sub-licensere, overdrage, sælge eller gøre appen tilgængeligt for andre. Du må heller ikke forsøge at udlede kildekoden, modificere eller skabe afledte værker af appen. Du må desuden ikke overføre software eller andet materiale, der indeholder nogen former for virus eller andre emner af destruktiv eller forstyrrende karakter, til appen eller fjerne, ændre, omgå eller på anden måde manipulere sikkerhedsteknologien i appen.
Vital Beats har ret til uden varsel at spærre for din adgang til at benytte appen af sikkerhedsmæssige hensyn og/eller ved mistanke om uberettiget brug. Når vi spærrer for adgangen til appen, underretter vi dig på forhånd om årsagen samt datoen og tidspunktet for spærringen eller, hvis dette ikke er muligt, umiddelbart efter.
Ansvarsbegrænsning
Vital Beats gør sit bedste for at holde appen tilgængelig alle døgnets timer, fri for virus og andre emner af destruktiv eller forstyrrende karakter. Appen kan imidlertid være utilgængelig af sikkerheds- eller vedligeholdelsesmæssige grunde.
Vital Beats stræber efter at holde appen opdateret med ny og relevant sundhedsfaglig viden. Vital Beats kan imidlertid ikke garantere, at appens indhold er fejlfrit eller opdateret, og Vital Beats kan ikke holdes ansvarlig for de nævnte forhold.
Appen kan indeholde links til andre hjemmesider eller integrerede hjemmesider. Vital Beats er ikke ansvarlig for indholdet af andre virksomheders hjemmesider.
Brug af appen sker på eget ansvar, og Vital Beats fraskriver sig i videst muligt omfang ethvert ansvar for eventuelle tab eller gener, du måtte blive påført som følge af din brug af appen. Vital Beats er ikke ansvarlig for indirekte tab og følgeskader, herunder for tab af data, eller tab, som skyldes omstændigheder, som er uden for Vital Beats’ kontrol.
Vær opmærksom på, at Vital Beats ikke har ansvar for eventuelle fejl og mangler ved din pacemaker.
Vital Beats yder ikke medicinsk rådgivning, og appen skal ikke erstatte eller forveksles med medicinsk rådgivning. Appen fungerer ikke som erstatning for personlig lægefaglig rådgivning og vejledning. Al materiale og indhold i appen leveres udelukkende som informationsmateriale med det formål at fremme samarbejdet og kommunikationen mellem det ansvarlige sundhedspersonale og dig. Du bør altid tale med din ansvarlige læge angående diagnose, behandling og andre relaterede spørgsmål til din hjertelidelse eller andre lidelser, du måtte have. Vital Beats yder heller ikke rådgivning omkring pacemakeren, herunder fx dens funktioner eller opsætning.
Brug ikke appen ved behov for akut kontakt til hospital og/eller sundhedsperson. Hvis du oplever hjertestop eller andre farlige symptomer, skal du straks ringe til 112 eller kontakte nærmeste hospital.
Afmelding som bruger af appen
Du kan når som helst afmelde dig som bruger af appen ved at følge anvisningerne i appen.
Immaterielle rettigheder
Appen er udviklet af Vital Beats. Alle ophavsrettigheder, varemærker og andre immaterielle rettigheder til og vedrørende appen, herunder appens funktioner og indhold, tilhører Vital Beats.
Du må ikke gengive, kopiere, fremvise, overdrage, offentliggøre eller på anden måde bruge disse immaterielle rettigheder, undtagen i den udstrækning det er nødvendigt for at bruge appen som forudsat i disse Brugervilkår.
Indsamling af personlige oplysninger
Når du tilmelder dig eller bruger appen, indsamler, registrerer og anvender vi personoplysninger om dig. Det gør vi for at levere vores services til dig og for at opfylde lovkrav.
Læs mere om vores behandling af personoplysninger i privatlivspolitikken ovenfor.
Ændringer i appen
Vital Beats kan løbende ændre, opdatere og/eller tilpasse indholdet og funktionerne i appen.
Ændringer i Brugervilkårene
Vi udvikler løbende appen for at forbedre funktionerne, og Vital Beats kan derfor få behov for at ændre vilkårene for brug af appen.
Vi kan ændre disse Brugervilkår uden varsel, hvis ændringerne er til fordel for dig. Hvis ændringerne derimod ikke er til fordel for dig, vil de blive ændret med et rimeligt varsel (typisk en måneds varsel). Ændres disse Brugervilkår, får du besked via e-mail til den e-mailadresse, du har oplyst os.
Vital Beats kan fx ændre Brugervilkårene i følgende tilfælde:
Ændringer i lovgivning, regulering eller praksis
Ændringer i appens tilrettelæggelse og formål
Hvis du ikke ønsker at være omfattet af de nye vilkår, skal du give os besked, inden de nye vilkår træder i kraft. Hvis du meddeler, at du ikke ønsker at være omfattet af de nye vilkår, anser vi din brug af appen for at være ophørt fra det tidspunkt, de nye vilkår træder i kraft. Hører vi ikke fra dig, betragter vi det som din accept af ændringerne.
Klager og feedback
Vital Beats vil meget gerne modtage feedback fra dig. Klager og feedback kan sendes til [email protected].
Fører en sådan henvendelse ikke til tilfredsstillende resultat, kan du klage til Forbrugerombudsmanden.
Du kan også klage til EU-Kommissionens online klageportal (”ODR”). Det er særlig relevant, hvis du bor i et andet EU-land. Hvis du kontakter ODR, kan du med fordel oplyse, at Vital Beats klageansvarlige afdeling kan kontaktes på [email protected]. Det sikrer nemlig, at ODR kan kontakte os direkte.
Lovvalg og værneting
Brugervilkårene reguleres af dansk ret. Københavns Byret skal være værneting, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
Samtykke til videregivelse og behandling af personoplysninger
Hospitalet hvor jeg går til opfølgning ønsker at videregive mine personoplysninger relateret til min hjertesygdom til Vital Beats ApS (”Vital Beats”) med henblik på, at Vital Beats kan:
Tilbyde behandling via medicinsk udstyr i form af appen Vital Beats (”Appen”) og optimere min behandling som hjertepatient, herunder for at sikre nemmere og mere effektiv kommunikation mellem mig og det eller de hospitaler, hvor jeg modtager behandling.
Overholde retlige forpligtelse, herunder i relation til lov om medicinsk udstyr og indberetning til relevante myndigheder.
For at kunne levere den bedste behandling til mig via Appen, ønsker Vital Beats yderligere at indhente mit samtykke til at kunne sende mig servicemeddelelser via Appen bl.a. på baggrund af behandling af mine helbredsoplysninger, at kunne kontakte mig med henblik på deltagelse i fremtidige studier og for at kunne udvikle Vital Beats’ produkter og services. Udsendelse af servicemeddelelser, deltagelse i studier og udvikling af produkter og services, er nødvendigt for at kunne levere den bedst mulige behandling via Appen og for at kunne gøre mig opmærksom på kritisk forhold omkring min hjertesygdom.
Jeg ved, at mine personoplysninger, herunder følsomme personoplysninger om mit helbred, som bliver indsamlet, vil blive behandlet efter de gældende regler i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Jeg har modtaget privatlivspolitik, der opfylder Vital Beats oplysningspligt i henhold til databeskyttelsesforordningen artikel 13 og 14. Det fremgår af oplysningspligten, hvilke behandlingsaktiviteter af mine personoplysninger, som finder sted. De indsamlede data vil ikke blive gjort offentligt tilgængeligt.
Der vil i den forbindelse kun blive videregivet og behandlet nødvendige oplysninger af hensyn til de ovenstående formål. Vital Beats vil være underlagt tavshedspligt og databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Jeg er orienteret om, at jeg til enhver tid kan trække mit samtykke til behandling af mine personoplysninger tilbage. Det vil betyde, at der ikke vil ske yderligere videregivelse af mine personoplysninger til ovennævnte formål og/eller at Vital Beats vil stoppe behandling af mine personoplysninger til ovennævnte formål. Vital Beats vil som udgangspunkt slette personoplysningerne ved tilbagekaldelse af samtykke, medmindre Vital Beats efter lov om medicinsk udstyr, er forpligtet til fortsat opbevaring. Tilbagekaldelse af samtykke ændrer ikke ved lovligheden af Vital Beats’ behandling af mine personoplysninger, inden tilbagekaldelsen af mit samtykke.
Samtykke til videregivelse
Jeg samtykker til, at mit hospital videregiver mine nødvendige personoplysninger til Vital Beats for at opfylde de ovenstående formål under punkt 1 og 2.
Samtykke til behandling
Jeg samtykker til, at Vital Beats behandler mine personoplysninger for at give mig en bedre behandling, herunder for at Vital Beats kan sende mig servicemeddelelser gennem Appen, kontakte mig med henblik på deltagelse i fremtidige studier samt for at udvikle/forbedre Vital Betas’ produkter og services.